Jagten på “den perfekte krop”.

Det er vidst blevet tid til et dybere indlæg omkring de ting, der foregår i mit hoved her efter NC. Under mandagens shopping gik det pludselig op for mig, hvor længe det er siden, at jeg har følt mig rigtig tilfreds med min krop. I månederne op til NC vidste jeg, at jeg endnu ikke havde nået min topform – og det var dumt at købe en masse tøj, når jeg hurtigt ville skrumpe yderligere og omvendt vokse alt for hurtigt ud af det bagefter igen. Jeg vidste jo godt, at det ikke var en permanent form, jeg havde, og det var ret vigtigt for mig hele tiden at huske mig selv på det. Desuden syntes jeg, det var skræmmende pludselig at kunne passe en størrelse XS uden overhoved at kunne se, hvor tynd jeg var blevet, når jeg så mig selv i spejlet. Nu er det omvendt, jeg ved, at jeg formentlig kommer til at tage et par kilo på de næste par uger/måneder, og jeg skal affinde mig med at se min krop vokse, uden jeg egentlig på noget som helst tidspunkt i processen har tænkt “yes! Nu har jeg ramt drømmekroppen”. Jo mere du jagter “den perfekte krop” jo sværere er den at få, for det er alt sammen et spørgsmål om, at slutte fred med og elske sin krop som det den er og kan. Ser jeg tilbage, var jeg faktisk langt gladere for min krop i sommers, fordi jeg elskede min krop for det den kunne, dens styrke, smidighed og konstante gode energi, hvorimod jeg blev mere og mere træt, sulten, slap og modløs jo længere ned i fedtprocent, jeg kom. Det er nogle ret vigtige tanker at gøre sig, hvis man går og overvejer at stille op. Jeg har heldigvis været opmærksom på, at det hele ville være en del af processen, derfor slår det mig hverken ud, eller får mig til at opgive tanken om at stille mig op op den scene igen, men jeg erkender, at jeg vil have styr på mit eget selvbillede og forholdet til min krop, før jeg gør det. For mig handler det jo netop om fysisk såvel som mental udvikling af krop OG sind, og jeg ønsker ikke, at kontakten til hverken det ene eller det andet går tabt i processen ☺️   

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s